MOVE er en fleksibel udgave af vores klassiske ID-DOOR-system.
Hvor ID-DOOR er en fast installation til permanente lokationer, er MOVE et elektronisk dørhåndtag, som du kan montere direkte på en dør uden omfattende installation eller andre store ændringer.
Det er udviklet til midlertidige eller skiftende lokationer som f.eks. popup-butikker eller prøveboliger.
Med MOVE kan du give adgang alle ugens dage fra kl. 8 til 21 – uden selv at være til stede. Løsningen er testet i over et år, driftssikker og betydeligt billigere end vores traditionelle system.


MOVE er en fleksibel og moderne løsning til midlertidige og ubemandede lokationer. Den kan bruges i prøveboliger, hvor potentielle købere kan se boligen, når det passer dem, i popup-butikker, der kan fungere uden fast personale, og i showrooms, hvor produkter kan vises uden fysisk tilstedeværelse.
Flere åbningstimer kan betyde øget salg. Kunderne kan besøge butikken, showroomet eller boligen, når det passer dem, og ikke kun inden for bemandede åbningstider. Med MOVE kan du tilbyde mere end 100 åbningstimer om ugen, hvilket giver bedre mulighed for at øge salget.
Dagens kunder forventer fleksibilitet. De vil handle, når de har tid og lyst, og MOVE fjerner begrænsningerne ved personalets arbejdstider. Det er perfekt til travle kunder, der handler uden for normale åbningstider.
Systemet kan monteres direkte på den eksisterende dør uden besværlige kabelføringer og uden store ændringer i lokalet. Det kan let flyttes og genbruges til nye lokationer.
Sikkerheden er høj, fordi kunder identificeres via MitID, hvilket mindsker risikoen for svindel og tyveri. Kameraovervågning skaber tryghed for både ejer og kunder. MOVE kan kombineres med selvbetjente betalingsløsninger som MobilePay eller andre digitale muligheder, så kunder kan betale selv, inden de forlader butikken, og der er ikke behov for personale til kassebetjening.
Har du en midlertidig lokation og vil du give dine kunder fri adgang, når det passer dem?
1
Kunden scanner QR kode på døren
2
Kunden åbner MitID og åbner døren
3
Kunden går ind og handler
4
Kunden betaler ved kassen og går.